Danskerne er ”always on”

DR’s medieforskning udsendte i januar resultaterne af den årlige undersøgelse af danskernes medieforbrug: ”Medieudviklingen 2011”. Undersøgelsen viste, at danskernes forbrug af medier er stigende indenfor samtlige områder, specielt de nye medier som smartphones og tablets. En ny undersøgelse, udarbejdet for Dansk Journalistforbund af YouGov, viser dog, at danskerne er skeptiske overfor de nyheder, de får serveret igennem disse medier. Hvad der ligger bag dette paradoks, har vi spurgt tidligere forstander for Vallekilde Kommunikationshøjskole og redaktør for Fyens Stifstidende Troels Mylenberg om.

Danskernes forbrug af TV er stabilt, men uden at det kommer som en overraskelse, er læsertallene på de trykte dagblade faldet støt de seneste par år. Årsagen skyldes at læserne er gået online:

“De fem store dagblade fortsatte væksten i 2011, i forhold til det foregående år målt på månedlige besøg med B.T.dk i førersædet med 29%, mens både Politiken.dk (+20%), Berlingske.dk (+14%), JP.dk (+10%) og EB.dk (+8%) også viste pæne takter”, Medieudviklingen 2011.

I 2011 blev antallet af danskere, der dagligt bruger internettet fra deres mobiltelefon fordoblet til over en fjerdedel af danskerne:

“28% af danskerne bruger internettet via mobiltelefonen næsten dagligt, og det er mere end en fordobling på bare et år. Hele 56% af smartphone-ejerne bruger apps på smartphonen”, Medieudviklingen 2011.

Der er altså tale om en tendens til at danskerne vil holde sig så opdaterede som muligt:

“For mange danskere er ‘always on’ blevet virkelighed hvor internettet er tilgængeligt, når som helst og hvor som helst.”, Medieudviklingen 2011.

Den man tugter, elsker man

Man skulle tro at denne ‘always on’ tilstand betød, at forbrugerne var vilde med den journalistik de fortærer, når de bruger app’s eller andre nyhedsplatforme. Sådan forholder det sig dog ikke. Ifølge en undersøgelse, udført af YouGov for Dansk Journalistforbund og Kommunikationsbureauet København, mener over halvdelen af de 1007 repræsentativt udvalgte personer, at den journalistiske kvalitet er blevet dårligere inden for de seneste år, mens kun 7% mener, at den er blevet bedre. Samtidig giver over halvdelen udtryk for, at de savner medier, hvor de kan stole på at de formidlede fakta er korrekte.

”Den man tugter, elsker man”, siger Troels Mylenberg, ”Rundt regnet 170.000 mennesker køber Se & Hør, men hvis du spurgte dem, ville størstedelen nok sige, at det er lortejournalistik.”

Troels Mylenberg mener, at undersøgelsen er et bevis på, hvor langt vi som forbrugere har rykket os:

”Journalisterne er blevet boksebold. Før i tiden var de sat op på en piedestal. I dag er der en mere sund holdning til, at man skal være skeptisk overfor, hvad man læser og ikke stole blindt på, hvad man får fortalt,” forklarer Troels Mylenberg

FAKTA om mediebilledet 2011

Tv

I 2011 ser danskerne i gennemsnit 198 minutter tv om dagen. Specielt er det kanaler fra de fire danske tv-aktører, der bliver brugt tid på.

27,4% så TV2

18,8% så DR1

4,5% så TV3 og

1,8% så Kanal 4.

Radio

2011 er præget af store omvæltninger på det danske radiomarked. Radio24syv så dagens lys, mens P2 flyttede ind hos P1 og en ny kanal med klassisk musik starede.

I 2011 lyttede:

42,9% til P4

19,9% til P3

6,8% til P1

4,3% til P2 Klassisk

4,3% til NOVA fm

2,4% til Radio 100

2,2% til The Voice Total

2,2% til Pop fm

1,6% til P5 og

0,9% til Radio Soft.

Internettet

I 2011 optræder nettet i nye sammenhænge. Netforbrug på mobiltelefonen er i kraftig vækst.

Hvornår bruger danskerne nettet på deres smartphone?

56% på sofaen

40% som passager (bus, tog, bil mv.)

37% i sengen

35% mens der ventes på f.eks. offentlig transport

32% på arbejde

24% på WC/badeværelset

Forfatter, radiovært og mediepersonlighed Niels Krause-Kjær mener, at DONG’s værste træk var den indledende pressemeddelelse (link her) og overfladiske begrundelse for Anders Eldrups farvel til DONG.

“Det er meget underligt, at man kunne bilde sig selv ind, at det var nok.” – siger Niels-Krause Kjær.

Den delvist statsejede virksomhed og dens bestyrelsesformand Fritz Schur, blev omdrejningspunktet for hele Danmarks mediebevågenhed. Alle var klar over, at dette var mere end en banal fyring af en ellers dygtig direktør, Anders Eldrup, der ellers havde skabt gode resultater for DONG i sin ansættelsesperiode. Det, der undrer de fleste, er hvordan en virksomhed af en sådan kaliber, og endda delvist statsejet, kan have fejlberegnet tilgangen til den krisekommunikationsstrategi, der i sidste ende blev højst nødvendig.

I samarbejde med eksperterne har vi samlet en række råd, der kan forberede dig og din virksomhed på en krise – dette er relevant for jer, da alle har været, kommer – eller er i krise på et eller andet tidspunkt.

1. Hav en procedure klar!

Dette kan give tryghed og sikkerhed i en presset og vanskelig situation – det er dog vigtigt at kigge på den løbende, således at man føler sig tryg, sikker og tror på den. Ved at følge proceduren skaber man ro både indad og udadtil og giver beskeden til medarbejdere såvel som pressen om, at der er styr på situationen, og at man er forberedt på hvad der end vil ske.

 2. Tag ikke noget personligt

Det er strictly business. Selvom pressen, konkurrenter eller andre forsøger at ramme dig eller virksomheden lige i hjertet, er det ikke noget man skal tage ind. I tilfælde af at man tager angreb til sig, risikerer man, at reagere uhensigtsmæssigt på grund af eventuelle følelser, der kommer i klemme.

3.  Skaf alle fakta

Sørg for altid at være informeret om alle sider af sagen, før du udtaler dig pressen. Ellers risikerer du at ende i en situation, hvor du må trække tidligere udtalelser tilbage eller måske endda undskylde for tidligere handlinger.

4. Løbende pressekontakt

Det er vigtigt, at din kommunikation med pressen ikke kun forløber sig til en pressemeddelelse i ny og næ. Sørg for, at du som kommunikationsmedarbejder er vant til at tale med journalister, således at du kan bevare fatningen, når du bliver gået på klingen af en aggressiv journalist.

5. Forbered svar på eventuelle spørgsmål

Det ser aldrig godt ud, hvis en virksomhed ikke har svar på tiltale, så sørg for at være forberedt, så snart krisen rammer. Jo mere forberedt, jo bedre.

6. Koordiner pressekontakt

Find ud af, hvem der udtaler sig om hvad og hvorfor. Opstår der forvirring om rollerne for de kommunikationsansvarlige i virksomheden, kan det give et usikkert image – udadtil såvel som indad.

7. Reager hurtigt

Sørg for at melde ud i en fart. Dette medvirker til, at du/i virker sikre i jeres sag. Det er vigtigt, at pressen og befolkningen får jeres version som noget af det første. Følg mediernes udvikling og reagér hurtigt som dem.

8. Udnyt krisen til din fordel

Som modstykke til ovenstående er det samtidigt vigtigt at give sig selv tid til at overveje hvilke muligheder, der ligger i kontakt fra pressen. Det kan være uudnyttet potentiale i en krisesituation – og er dette tilfældet, er det vigtigt at give sig selv et øjeblik til at tænke over, hvordan man lige gør det. En mulighed kunne være at sige til en given journalist, at man ringer tilbage om lidt tid. Derefter kan man rådføre sig med andre (eventuelle kollegaer) og ringe tilbage til journalisten, efter man har lagt en plan. Dette leder også tilbage til råd nummer 2: Tag ikke noget personligt. Når man har mulighed for at forberede sig, kan man reagere fattet og ikke på baggrund af ens umiddelbare følelser.

9. Vær opmærksom på de sociale medier

Dette handler både om jeres egen virksomhedsprofil på sociale medier som Facebook og Twitter, men også i forhold til researchmuligheder for journalister. Der er langt flere kanaler, som journalister kan bruge for at nå forurettede kunder eller tidligere ansatte. Så sørg for at opdatere, og følg de sociale medier.

10. Vær klar til eventuelt nødvendige justeringer

Det er vigtigt, at man som virksomhed er klar på at ændre adfærd eller justere på gældende procedure, hvis disse har skabt problemer og dermed ladet virksomheden ende i en krisesituation. Dette skal dog kun ske hvis det er i overensstemmelse med arbejdet i virksomheden fremadrettet såvel som firmaprofil eller vision. Det er vigtigt at bruge sin sunde fornuft, og ikke bare gøre som medierne dikterer.

Om krisen er slut for DONG er ikke til at sige, men Henrik Kragelund gætter på at det ikke er det sidste vi har set til så store virksomheders meget offentlige kriser:

“Døren er blevet slået ind til en verden, som for det meste ellers er hemmelig. Alt for høje lønninger og personlige dagsordener er nu blevet et tema man leder efter – måske ser vi det i fremtiden i andre større statsejede virksomheder. Folk har i hvert fald antennerne ude.” – siger Henrik Kragelund.

Krise er blevet et ord vi nærmest bruger hver dag: finanskrise, krisekultur, kriseeksperter. Enhver virksomhed eller selvstændig bliver nødt til at have gjort sig klart hvordan en krise skal takles da alle  kan havne i en sådan. Jo mere forberedelse jo mindre indvirkning vil krisen i sidste ende have på din virksomhed.

Inspectoren er nu delt i to; “Mediedatabase” og “Arkiv”. I Mediedatabasen søger du og opretter medier, journalister, samt opbygger medielister. Og i arkivet finder du dine medielister, arkivet med “Andre kontakter”, tidligere pressemeddelelser, nyhedsbreve, samt de nye funktioner med returpost og slettede lister.

Vi har samtidig forbedret søgefunktionen, så du får vist hvor du har match, ligesom dine match er fremhævet med gult på medie- og journalistvisning.

Du opretter et nyt medie via “Opret-knappen” og vælger “Medie”.

Du tilføjer en journalist via knappen “Tilføj journalist” i knappanelet når du står på det pågældende medie.

Hvis du opretter et nyt medie eller journalist som du ønsker at Presss2go skal vedligeholde fremadrettet, kan du sende en opdateringsforespørgsel til os via knappen “Send opdateringsforespørgsel”.

De journalister og medier du selv opretter kan kun ses af dig og dine kolleger, med mindre du beder os om at vedligeholde dem fremadrettet.

Hvis du har spørgsmål til nogle af de nye funktioner, eller har behov for hjælp, så kontakt os.

Nichemedier i enden af fødekæden
“Vi bliver tit spurgt, om vi er et nyhedsbureau, men vi leverer først og fremmest nyheder til vores
abonnenter som overvejende er virksomheder. Så vi er vel i enden af fødekæden” fortæller Anders
Heering, chefredaktør for samtlige watch-medier. Nichemedierne er abonnementsbaserede og
leverer hovedsageligt nyheder til virksomheder inden for de specifikke brancheområder, hvilket
også er det eneste marked de går aktivt efter. Men selvom Danmark er småt mener Anders
Heering stadig, at der er nyheder nok til nichemedier som Shippingwatch: “Der vil altid være
snitflader med de store dagblade og relevante fagblade, men som koncept har vi vores egen niche
og blandt andet Shippingwatch har også et internationalt publikum i danske rederiers kontorer rundt om i verden, samt  andre med interesse for de danske maritime aktører.”

Selvstændige redaktioner
Shippingwatch, der ser dagens lys i dag, er drevet af en selvstændig og uafhængig redaktion og
skal ramme det såkaldte blå erhvervsliv. Søstermedierne Medwatch, Finanswatch og Mediawatch er
ligeså selvstændige og rammer alle i følge Heering ned i et marked, der er domineret af fagblade
hvoraf mange har bånd til diverse organisationer eller institutioner, samt dagblade der ofte kun
beskæftiger sig med de mest overordnede og strømlinede begivenheder inden for deres branche.

“Vi betragter os selv som et uafhængigt, kristisk og fair medie med fokus på substansen!” siger Anders Heering, der i realiteten er den eneste fællesnævner for de fire redaktioner.

Alle erhvervsjournalisterne på de fire redaktioner har en baggrund inden for de store dagblade, og
arbejdsgangen afspejler derfor den normale rytme og brugen af pressemeddelelser og
børsmeddelelser. Men det er dog stadig den personlige kontakt, der er vigtig: “De bedste historier
får man altid ved at snakke med folk,” siger Anders Heering.

Anders Heering understreger, at han vil råde alle, der ønsker at få historier med i watch-medierne eller andre medier til at kende deres medier, før de udsender pressemeddelelserne til dem: “Sæt jer ind i medierne i henvender jer til, vær målrettede, spil med åbne kort, overdriv ikke – det virker uprofessionelt.”

Fremtiden for konceptet
Anders Heering beretter om en lang række forudsætninger for at et nyt watchmedie skal se
dagens lys: “Der skal være et behov, en tilgængelig målgruppe, en berettigelse eller et såkaldt
journalistisk rationale. Ligesom i finanssektoren hvor de større medier i overvejende grad kun
dækker de tre store bankkrak, dækker Finanswatch alle de andre vigtige og interessante historier
der findes på markedet – det er her et watch-medie passer ind.” Han udelukker altså ikke, at der i
fremtiden kan udbygges med endnu flere nichemedier.

Meget tyder på, at kommunikationsfolk typisk begynder at skrive en pressemeddelelse om morgenen, hvorefter den udsendes lige før eller lige efter frokost.

Det er en logisk adfærd, da den passer fint med en arbejdsrytme, hvor man møder kl. 8 og går hjem kl. 16. Men lige i dette tilfælde med pressekommunikation er det uhensigtsmæssigt, da ens succes er fuldstændigt afhængig af ens evne til at servicere den pågældende journalist med en god historie, som kan nåes inden deadline. Og en del af den service kunne jo være at levere historien så langt fra deadline som muligt – og helst inden redaktionsmødet.

Kigger vi på, hvornår journalisterne rent faktisk åbner pressemeddelelserne, er det tydeligt, at det ikke er lige før og efter frokost, at raterne er højest.

Groft set kan vi inddele medierne i to grupper med hver deres tendens. Radio, tv og onlinemedier er tidligt oppe. Allerede i tidsrummene kl. 4-6 om morgenen er åbningsraterne højest. Se alle graferne i rapporten. De trykte medier; landsdækkende dagblade, regionale dagblade og fagblade er også tidligere oppe, end vi forventede. Allerede fra kl. 6 er åbningsraterne høje, og de topper hen over kl. 7-10, hvorefter de falder støt hele dagen, indtil en stejl stigning kl. 19-20, som formentlig er journalisternes forberedelse til dagen efter, oprydning i mailboks, eller emaillæsning under Tv2 Nyhederne. Også nyhedsbureauerne er tidligt oppe, og her topper åbningsraterne i tidsrummet kl. 6-8 om morgenen.

Hent analysen her: Analyse af pressemeddelelser og åbningsrater 2011

Faktaboks:

Konklusionerne er baseret på en analyse af åbningsraterne på 4.500.000 emails udsendt i perioden oktober 2010-oktober 2011. Udsendelsestidspunkt er krydset med åbningstidspunkt og segmenteret på medietyper, så vi kan se mønstre i, hvornår de forskellige medietyper hyppigst åbner pressemeddelelser.

Det handler om at få bragt nyhedskaosset tilbage i orden. Sådan lyder én af visionerne bag den nye avis – DEN KORTE AVIS som går i luften nu på søndag, den 29. januar. Avisen er gratis og kan læses på nettet. Vi har talt med den tidligere JP-kommentator Ralf Pittelkow der sammen med hustruen Karen Jespersen står bag den nye netavis.

Klar, skarp og seriøs

Med DEN KORTE AVIS vil ægteparret ved hjælp af både refererende, analyserende og kommenterende nyheder skabe en ny holdningsbaseret avis, der ifølge Pittelkow er behov for i dag. “Det er tid til at gå nye veje for at få flere mennesker til at læse avis” som han fastslår. Mange mennesker har en travl hverdag og har derfor et behov for at få deres nyheder i en kontant form. Derfor er hensigten med DEN KORTE AVIS, at skabe et forum hvor læserne kan få de mest væsentlige og centrale nyheder, der ligeledes vil blive serveret i en lettilgængelig form.

Medieområdet er blevet en skueplads for en enorm mængde af nyheder, som kan være vanskelig for læserne at overskue. Som Pittelkow påpeger, er der i dag langt mellem de nyheder der formår at bringe klare og skarpe budskaber og det er netop det Den Korte Avis ønsker at lave om på. Ifølge Pittelkow vil avisen indfri dette ved skarpt at prioritere de historier der bringes og dermed koge dem ned, så det udelukkende er sagens kerne der omtales. ”Det skal være slut med al udenoms-snakken” som Pittelkow påpeger. Således kan vi med DEN KORTE AVIS forvente en anderledes avis, der vil sige tingene med få ord på en både klar, skarp og seriøs måde.

Kommenterende nyheder

Udgangpunktet for Den Korte Avis er at være et kommenterende nyhedsmedie, som både vil være dagsordensættende for samfundsdebatten og som samtidig vil bære præg af parrets grundholdninger. Pittelkow erkender, at avisen kommer til at have klare politiske holdninger afspejlet, men at det dog ikke er hensigten at Den Korte Avis skal være defineret partipolitisk.

”Vi har ikke som mål, at dele et bestemt politisk synspunkt, men ønsker derimod at gøre vores holdninger klare” udtaler han.

Det bliver muligt for læserne at kommentere på de artikler der bringes i avisen, men i modsætning til traditionelle web-debatter, bliver der tale om en redaktionel udvælgelse af debatindlæggene. “Vi ønsker ikke en hale af kommentarer efter en bragt artikel, da kommentarerne ofte kan være af ekstremt negativ grad” fastslår Pittelkow og fortæller at det handler om at skåne de læsere der rent faktisk tager de nyheder der bliver bragt seriøst. Dertil er det også et udtryk for ønsket om, at DEN KORTE AVIS  ikke skal være læserstyret.

Stor opbakning

Avisens redaktion vil bestå af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, der begge bliver redaktører. Derudover vil redaktionen bestå af en meget bred gruppe af gæsteskribenter, som både vil være centrale eksperter og kendte debattører. Der er endnu ikke offentliggjort navne på nogle af skribenterne, så det må vi vente med til på søndag.

I første omgang vil DEN KORTE AVIS være egenfinansieret, men på længere sigt er det meningen at både annoncer og bannere skal være med finansieringen af netavisen.

Selvom startskuddet for avisen først finder sted på søndag, har der allerede været stor bevågenhed omkring avisen og dertil en stor annonce-interesse. Tæt på 4000 abonnenter har allerede tilmeldt sig avisen, der vil udkomme fem dage om ugen fra søndag til torsdag.

DEN KORTE AVIS kan læses på hjemmesiden: www.denkorteavis.dk, hvor der også er mulighed for at melde sig til, så man automatisk får avisen tilsendt på mail.

Du har i indstilling nu mulighed for at vælge mellem 4 nye skabeloner til pressemeddelelser og 2 nye skabeloner til nyhedsbreve.

Se de nye skabeloner til pressemeddelelser:

Foto

Foto + panel

Foto + ramme

Logo + ramme

Se de nye skabeloner til nyhedsbreve:

Nyt design

Classic – grå

Hvis du ønsker at få en skabelon tilpasset jeres grafiske udtryk, kan vi programmere dette til jer. Kontakt os og lad os tale om mulighederne!

Berlingskes Nyhedsbureau (BNB) skrev historie, da de trådte ind på et marked, der indtil videre har været domineret af Ritzau. Vi har talt med Jakob Weiss, den første bureauchef for BNB – han fortæller, at de vil satse på kontakten med aftagerne og mere målretning af nyhederne.

Kvalitet vs. kvantitet

Efter at have været afhængige af Ritzau siden slutningen af 1860‘erne skal Berlingske nu selv levere nyheder til alle Berlingskes platforme. Fra 1. januar ser det ejerskab og det samarbejde, der har stået på i over et århundrede mellem Berlingske og Ritzau, sin ende.

Der har været travlt på BNB siden midten af december, hvor Jakob Weiss fortæller, at man gik igang med at teste det arbejdsflow, der skal bære den nye satsning. Bureauet vil bestå af 19 medarbejdere, der alle skal være hurtige på aftrækkeren for at rapportere breaking news til aftagerne. Jakob Weiss understreger dog, at bureauet ikke vil kunne konkurrere med Ritzau kvantitetsmæssigt – det er der simpelthen ikke nok medarbejdere til endnu. Til gengæld vil nyhedsbureauet være mere målrettede end Ritzau.

“Vi er dagligt i kontakt med dem vi skal levere historier til, på den måde ved vi, hvorvidt der er egentlig efterspørgsel på de historier vi leverer. Dette sker både igennem fælles daglige redaktionsmøder på telefonen og ugentlige planlægningsmøder .” siger Jakob Weiss.

Som Weiss selv udpeger er ambitionen todelt, da man både vil være hurtigt og målrettet på samme tid. Men da det er vigtigt for nyhedsbureauet at forstå markedet for ikke bare at producere for produktionens skyld, må de tage de enkelte historier op og føle efter, om der skal rykkes på dem.

Overvågningssystemer og pressemeddelelser

Nyhedsbureauet har et finmasket overvågningssystem, som overvåger hundredevis af hjemmesider for nyheder, der kan bruges. 16 timer i døgnet er der desuden en vagt, der overvåger nyhedsstrømmen, så BNB kan rykke lynhurtigt på en relevant historie.

Selvom både Krimi og Sport er dækket andre steder i mediehuset, skal nyhedsbureauet have “Øjne på alt, men fokus på indland, udland og politik.” siger Jakob Weiss – og bureauet er da også interesseret i pressemeddelelser fra virksomheder, dog finder han det svært at sætte en kvote på hvor mange procent af indholdet, der skal komme herfra. Igen understreger bureauchefen:

“Kvalitet frem for kvantitet – og vi har bestemt ikke tænkt os at copy/paste fra de pressemeddelelser der bliver sendt til os.”

Man er velkommen til at sende relevante pressemeddelelser til Berlingske Nyhedsbureau.

Agenda:

• Præsentation af konklusioner fra rapporten og anbefalinger til best practise
• Fri debat – hvad gør I selv, og hvordan kan vi gøre det bedre (uden at bruge flere ressourcer)

Tid: Onsdag d. 18. januar

Kl. 13.30-15.00

Sted: Torvehallerne, Kirketorvet 10-18, 7100 Vejle

Tilmelding til Jens Hamborg Koefoed på jehk@press2go.com eller tlf. 33 21 21 22

Agenda:

• Præsentation af konklusioner fra rapporten og anbefalinger til best practise
• Fri debat – hvad gør I selv, og hvordan kan vi gøre det bedre (uden at bruge flere ressourcer)

Vi serverer lidt koldt og varmt at drikke og en let snack. Og så slutter vi tidligt, så alle kan nå at få købt de sidste julegaver, når I nu alligevel har fundet en parkeringsplads i indre by.

Tid: Onsdag d. 14. december

KL 10.00-11.30

Kl. 13.30-15.00 (ikke flere pladser)

Sted: Press2go, Herluf Trolles Gade 9, 2. sal, 1052 København K

Tilmelding til Jens Hamborg Koefoed på jehk@press2go.com eller tlf. 33 21 21 22

Med venlig hilsen

Press2go