Meget tyder på, at kommunikationsfolk typisk begynder at skrive en pressemeddelelse om morgenen, hvorefter den udsendes lige før eller lige efter frokost.

Det er en logisk adfærd, da den passer fint med en arbejdsrytme, hvor man møder kl. 8 og går hjem kl. 16. Men lige i dette tilfælde med pressekommunikation er det uhensigtsmæssigt, da ens succes er fuldstændigt afhængig af ens evne til at servicere den pågældende journalist med en god historie, som kan nåes inden deadline. Og en del af den service kunne jo være at levere historien så langt fra deadline som muligt – og helst inden redaktionsmødet.

Kigger vi på, hvornår journalisterne rent faktisk åbner pressemeddelelserne, er det tydeligt, at det ikke er lige før og efter frokost, at raterne er højest.

Groft set kan vi inddele medierne i to grupper med hver deres tendens. Radio, tv og onlinemedier er tidligt oppe. Allerede i tidsrummene kl. 4-6 om morgenen er åbningsraterne højest. Se alle graferne i rapporten. De trykte medier; landsdækkende dagblade, regionale dagblade og fagblade er også tidligere oppe, end vi forventede. Allerede fra kl. 6 er åbningsraterne høje, og de topper hen over kl. 7-10, hvorefter de falder støt hele dagen, indtil en stejl stigning kl. 19-20, som formentlig er journalisternes forberedelse til dagen efter, oprydning i mailboks, eller emaillæsning under Tv2 Nyhederne. Også nyhedsbureauerne er tidligt oppe, og her topper åbningsraterne i tidsrummet kl. 6-8 om morgenen.

Hent analysen her: Analyse af pressemeddelelser og åbningsrater 2011

Faktaboks:

Konklusionerne er baseret på en analyse af åbningsraterne på 4.500.000 emails udsendt i perioden oktober 2010-oktober 2011. Udsendelsestidspunkt er krydset med åbningstidspunkt og segmenteret på medietyper, så vi kan se mønstre i, hvornår de forskellige medietyper hyppigst åbner pressemeddelelser.

Det handler om at få bragt nyhedskaosset tilbage i orden. Sådan lyder én af visionerne bag den nye avis – DEN KORTE AVIS som går i luften nu på søndag, den 29. januar. Avisen er gratis og kan læses på nettet. Vi har talt med den tidligere JP-kommentator Ralf Pittelkow der sammen med hustruen Karen Jespersen står bag den nye netavis.

Klar, skarp og seriøs

Med DEN KORTE AVIS vil ægteparret ved hjælp af både refererende, analyserende og kommenterende nyheder skabe en ny holdningsbaseret avis, der ifølge Pittelkow er behov for i dag. “Det er tid til at gå nye veje for at få flere mennesker til at læse avis” som han fastslår. Mange mennesker har en travl hverdag og har derfor et behov for at få deres nyheder i en kontant form. Derfor er hensigten med DEN KORTE AVIS, at skabe et forum hvor læserne kan få de mest væsentlige og centrale nyheder, der ligeledes vil blive serveret i en lettilgængelig form.

Medieområdet er blevet en skueplads for en enorm mængde af nyheder, som kan være vanskelig for læserne at overskue. Som Pittelkow påpeger, er der i dag langt mellem de nyheder der formår at bringe klare og skarpe budskaber og det er netop det Den Korte Avis ønsker at lave om på. Ifølge Pittelkow vil avisen indfri dette ved skarpt at prioritere de historier der bringes og dermed koge dem ned, så det udelukkende er sagens kerne der omtales. ”Det skal være slut med al udenoms-snakken” som Pittelkow påpeger. Således kan vi med DEN KORTE AVIS forvente en anderledes avis, der vil sige tingene med få ord på en både klar, skarp og seriøs måde.

Kommenterende nyheder

Udgangpunktet for Den Korte Avis er at være et kommenterende nyhedsmedie, som både vil være dagsordensættende for samfundsdebatten og som samtidig vil bære præg af parrets grundholdninger. Pittelkow erkender, at avisen kommer til at have klare politiske holdninger afspejlet, men at det dog ikke er hensigten at Den Korte Avis skal være defineret partipolitisk.

”Vi har ikke som mål, at dele et bestemt politisk synspunkt, men ønsker derimod at gøre vores holdninger klare” udtaler han.

Det bliver muligt for læserne at kommentere på de artikler der bringes i avisen, men i modsætning til traditionelle web-debatter, bliver der tale om en redaktionel udvælgelse af debatindlæggene. “Vi ønsker ikke en hale af kommentarer efter en bragt artikel, da kommentarerne ofte kan være af ekstremt negativ grad” fastslår Pittelkow og fortæller at det handler om at skåne de læsere der rent faktisk tager de nyheder der bliver bragt seriøst. Dertil er det også et udtryk for ønsket om, at DEN KORTE AVIS  ikke skal være læserstyret.

Stor opbakning

Avisens redaktion vil bestå af Ralf Pittelkow og Karen Jespersen, der begge bliver redaktører. Derudover vil redaktionen bestå af en meget bred gruppe af gæsteskribenter, som både vil være centrale eksperter og kendte debattører. Der er endnu ikke offentliggjort navne på nogle af skribenterne, så det må vi vente med til på søndag.

I første omgang vil DEN KORTE AVIS være egenfinansieret, men på længere sigt er det meningen at både annoncer og bannere skal være med finansieringen af netavisen.

Selvom startskuddet for avisen først finder sted på søndag, har der allerede været stor bevågenhed omkring avisen og dertil en stor annonce-interesse. Tæt på 4000 abonnenter har allerede tilmeldt sig avisen, der vil udkomme fem dage om ugen fra søndag til torsdag.

DEN KORTE AVIS kan læses på hjemmesiden: www.denkorteavis.dk, hvor der også er mulighed for at melde sig til, så man automatisk får avisen tilsendt på mail.

Du har i indstilling nu mulighed for at vælge mellem 4 nye skabeloner til pressemeddelelser og 2 nye skabeloner til nyhedsbreve.

Se de nye skabeloner til pressemeddelelser:

Foto

Foto + panel

Foto + ramme

Logo + ramme

Se de nye skabeloner til nyhedsbreve:

Nyt design

Classic – grå

Hvis du ønsker at få en skabelon tilpasset jeres grafiske udtryk, kan vi programmere dette til jer. Kontakt os og lad os tale om mulighederne!

Berlingskes Nyhedsbureau (BNB) skrev historie, da de trådte ind på et marked, der indtil videre har været domineret af Ritzau. Vi har talt med Jakob Weiss, den første bureauchef for BNB – han fortæller, at de vil satse på kontakten med aftagerne og mere målretning af nyhederne.

Kvalitet vs. kvantitet

Efter at have været afhængige af Ritzau siden slutningen af 1860‘erne skal Berlingske nu selv levere nyheder til alle Berlingskes platforme. Fra 1. januar ser det ejerskab og det samarbejde, der har stået på i over et århundrede mellem Berlingske og Ritzau, sin ende.

Der har været travlt på BNB siden midten af december, hvor Jakob Weiss fortæller, at man gik igang med at teste det arbejdsflow, der skal bære den nye satsning. Bureauet vil bestå af 19 medarbejdere, der alle skal være hurtige på aftrækkeren for at rapportere breaking news til aftagerne. Jakob Weiss understreger dog, at bureauet ikke vil kunne konkurrere med Ritzau kvantitetsmæssigt – det er der simpelthen ikke nok medarbejdere til endnu. Til gengæld vil nyhedsbureauet være mere målrettede end Ritzau.

“Vi er dagligt i kontakt med dem vi skal levere historier til, på den måde ved vi, hvorvidt der er egentlig efterspørgsel på de historier vi leverer. Dette sker både igennem fælles daglige redaktionsmøder på telefonen og ugentlige planlægningsmøder .” siger Jakob Weiss.

Som Weiss selv udpeger er ambitionen todelt, da man både vil være hurtigt og målrettet på samme tid. Men da det er vigtigt for nyhedsbureauet at forstå markedet for ikke bare at producere for produktionens skyld, må de tage de enkelte historier op og føle efter, om der skal rykkes på dem.

Overvågningssystemer og pressemeddelelser

Nyhedsbureauet har et finmasket overvågningssystem, som overvåger hundredevis af hjemmesider for nyheder, der kan bruges. 16 timer i døgnet er der desuden en vagt, der overvåger nyhedsstrømmen, så BNB kan rykke lynhurtigt på en relevant historie.

Selvom både Krimi og Sport er dækket andre steder i mediehuset, skal nyhedsbureauet have “Øjne på alt, men fokus på indland, udland og politik.” siger Jakob Weiss – og bureauet er da også interesseret i pressemeddelelser fra virksomheder, dog finder han det svært at sætte en kvote på hvor mange procent af indholdet, der skal komme herfra. Igen understreger bureauchefen:

“Kvalitet frem for kvantitet – og vi har bestemt ikke tænkt os at copy/paste fra de pressemeddelelser der bliver sendt til os.”

Man er velkommen til at sende relevante pressemeddelelser til Berlingske Nyhedsbureau.

Agenda:

• Præsentation af konklusioner fra rapporten og anbefalinger til best practise
• Fri debat – hvad gør I selv, og hvordan kan vi gøre det bedre (uden at bruge flere ressourcer)

Tid: Onsdag d. 18. januar

Kl. 13.30-15.00

Sted: Torvehallerne, Kirketorvet 10-18, 7100 Vejle

Tilmelding til Jens Hamborg Koefoed på jehk@press2go.com eller tlf. 33 21 21 22

Agenda:

• Præsentation af konklusioner fra rapporten og anbefalinger til best practise
• Fri debat – hvad gør I selv, og hvordan kan vi gøre det bedre (uden at bruge flere ressourcer)

Vi serverer lidt koldt og varmt at drikke og en let snack. Og så slutter vi tidligt, så alle kan nå at få købt de sidste julegaver, når I nu alligevel har fundet en parkeringsplads i indre by.

Tid: Onsdag d. 14. december

KL 10.00-11.30

Kl. 13.30-15.00 (ikke flere pladser)

Sted: Press2go, Herluf Trolles Gade 9, 2. sal, 1052 København K

Tilmelding til Jens Hamborg Koefoed på jehk@press2go.com eller tlf. 33 21 21 22

Med venlig hilsen

Press2go

• en ny og detaljeret stofområde inddeling
• ny geografisk inddeling der følger regioner, kommuner og bydele
• journalistkontakter og redaktioner med detaljere information og stofområder
• mulighed for adgang til globale medier (kontakt os for en demo hvis du er interesseret)

Alle øvrige dele af Press2go PRM er som det plejer at være. Vi planlægger at konvertere alle kunder i week-enden d. 17+18 november.

Såfremt du ønsker at få adgang til den nye version allerede nu, så kontakt os så vi kan konvertere jeres konto med det samme.

Med venlig hilsen

Press2go

24 timer i døgnet

En radiokanal der sender 24 timer i døgnet må da have brug for så mange pressemeddelelser som muligt, skulle man tro. Helt præcist skal 20 timers kulturprogrammer og 30 timers aktualitet være en del af sendefladen på stationen. Det er de vilkår stationen har indvilget i, ved udarbejdelsen af medieaftalen.  Direktør Jørgen Ramskov påpegede til Press2go at selvom der er meget tid at udfylde vil pressemeddelelserne ikke have den mest centrale rolle på redaktionen.

“Vi er sindssygt kritiske  – ikke meget når til idébehandling og endnu mindre bliver til egentlige historier” – fortæller Jørgen Ramskov.

Som så mange andre nyhedsmedier er Radio 24syv ikke interesseret i produktlanceringer, men har deres fokus fast rettet mod politik, kultur, debat og aktuelle nyheder.  Ifølge deres officielle Mission Statement er det med et islæt af den gammeldags historiefortælling og radiomediets traditionelle udtryk – dog med et indhold der er moderne og nytænkende.

Kulturen bliver udliciteret

Den nyudnævnte direktør for Radio 24syv mener at stationen fungerer som alle andre traditionelle medier, med redaktionsmøder og  pressemeddelelser.

“Vi bruger pressemeddelelser ligesom alle andre medier, dog er meget udliciteret til relevante produktionsselskaber“ – fortæller Ramskov.

Ramskov forklarede at mange kulturprogrammer bliver udliciteret da en kanal der sender 24 timer i døgnet godt kan have brug for hjælp udefra for altid at holde niveauet højt og vinklen skarp. Blandt andet er kulturprogrammet AK24syv produceret af Peter Engel, fra produktionsselskabet Zentropa – tidligere chef for DR Ung og blandt andet producer på den prisvindende dokumentar Det Røde Kapel.

Kanalen producerer dog størstedelen af nyhederne, så Ramskov understreger at det selvfølgelig giver mening at sende pressemeddelelser til kanalen, udlicitering eller ej.

Læs mere om Radio24syv her

Udfordringer og markedsføring

Mogens Flyvholm, redaktør og administrerende direktør for Medieselskabet Nordsjælland fortæller, at han ikke har registreret de store vanskeligheder ved sammenlægningen:

- Der er sådan set ikke sket det store i forhold til strukturen på Nordvestnyt efter fusionen. Før sammenlægningen var 80% af det nyhedsstof vi formidlede fælles. De sidste 3-4 år har vi kørt med fælles redaktionel ledelse.

Flyvholm påpeger dog, at en udfordring og dermed et fokus i opstartsfasen har været læsernes modtagelse af dagbladets nye identitet i form af layout og struktur. Som Flyvholm understreger:

- Er en avis meget kulturbærende, og når denne kultur ændres, og der dermed kommer noget nyt, sker der naturligvis en stor omvæltning.

I forhold til denne udfordring har Medieselskabet Nordsjælland benyttet sig af markedsføringskampagner i form af rabatordninger og tilbud til kulturelle oplevelser, der allerede har haft stor succes og dermed fået læserne til at tage godt imod det nye avisformat.

Husk hvem du sender til

Nordvestnyt er en del af det større A/S Medieselskab Nordsjælland, som også tæller netavisen Nordvestnyt.dk samt 6 distriktaviser/ugeaviser. Trods disse forskellige platforme betyder det ikke, at en pressemeddelelse til en af distriktaviserne således har relevans for dagbladet, fortæller Flyvholm:

- Der er stor forskel på ugeaviser og dagblade på det rent indholdsmæssige plan.

Som tidligere historier i interviewrækken har handlet om, er det vigtigt som afsender at kende sin modtager. Det er ikke nødvendigvis nyttigt at sende pressemeddelelser ud til et bredt udbud af medier for således at forvente at få omtale. Flyvholm fortsætter:

- Derfor skal man være opmærksom på at målrette pressemeddelelser noget mere – vi ønsker f.eks. ikke pressemeddelelser af produktmæssig karakter. Jeg vil foreslå kunderne, at de tænker over, hvad de vil opnå ved at sende den givne pressemeddelelse ud. Det handler ikke om at skyde med spredehagl, men om at skyde med riffel – det handler om at ramme plet, at være målrettet i forhold til, hvem pressemeddelelserne sendes til.

Som Flyvholm påpeger, er et vigtigt budskab i denne sammenhæng, at pressemeddelelser skal målrettes til de platforme, hvor det indholdsmæssige har relevans. En pressemeddelse er til for at få omtale i forskellige medier. Journalister og redaktører modtager uanede mængder af pressemeddelelser, som de skal sortere for at finde de aktuelle historier, som de ønsker at bringe i deres medie. Derfor er det afgørende at pressemeddelelserne for det første har en fængende overskrift, og dertil at indholdet i pressemeddelelsen har relevans og henvender sig til den tilsendte platform. Afslutningsvis foreslår Flyvholm:

- At kunderne bruger lidt ekstra tid på at finde de platforme, hvor man rent faktisk kan bruge pressemeddelelser til noget.

Læs mere om Nordvestnyt her

Vi har i en interviewrække forsøgt at belyse, hvad de forskellige medier ligger vægt på, når de modtager pressemeddelelser og hvilke tanker, der spiller ind, når udvælgelsen af dagens nyheder finder sted på de forskellige redaktioner rundt om i landet.

Her er et par af de mange gode tips, som nyhedschefer, redaktører, onlinechefer og reportageledere er kommet med igennem tiden. Derudover har vi gjort brug af vores egen statistikfunktion og set på, hvilken historie størstedelen har læst. Det viste sig at være interviewet med Niels Klit, nyhedsredaktør på DR nyhederne.

Eksklusivitet, Indhold og Aktualitet

Der er mange lighedstræk imellem de forskellige mediers syn på, hvad en god pressemeddelelse er, og hvad den indeholder. Eksklusivitet, indhold og aktualitet er de mest brugte og fremtrædende ord igennem interviewrækken, og bærer dermed den største betydning for de fleste medier.

-    Det vi kigger på er indhold. Vi ser overskriften som det første. Det handler ikke om opsætning eller flotte billeder, men derimod om indhold, siger Niels Klit, nyhedsredaktør på DR Nyhederne.

-    Jeg husker en god pressemeddelelse under VM i fodbold sidste sommer. Der var på det tidspunkt meget fokus på vuvuzelaer, og den støj de bragte til de forskellige stadions. Der fik vi en pressemeddelelse fra et dansk museum, som gjorde opmærksom på at en vuvuzela faktisk var en dansk oldtidsopfindelse. Vi ringede dem op og skrev historien, fordi den havde aktualitet, siger Anders T. Damgaard, Onlinechef og Redaktionsleder af NU-redaktionen, Ritzau.

-    Historierne skal være eksklusive. Selvom jeg hader det, er det det, der virker. Hvis vi ved, vi har en historie solo i 1 time, er den jo straks mere interessant, siger Henning Nielsen, Redaktionsleder hos RB-Børsen.

Tid og forskel

En væsentlig pointe for både Press2go samt medierne at formidle er: forskel på medier og forskel på måden man henvender sig til dem på. Det har vist sig at især de større redaktioner ikke ønsker opfølgning på pressemeddelelser, da der simpelthen ikke er tid til den form for kommunikation på redaktionen.

- DR Nyhederne er på ingen måde interesserede i, at der følges op på en udsendt pressemeddelelse. Alt bliver læst og gjort noget ved, hvis det har relevans, siger Niels Klit, DR nyhederne.

Mindre redaktioner, såsom Consumerbladet Helse, påpeger også tid som en vigtig faktor.

-    Hvis de presseansvarlige vælger at være langt mere målrettede i stedet for at tæppebombe medierne, så vil det i fremtiden være muligt at udvikle pressemeddelelsen og evt. gøre den mere interaktiv, linke til videoer eller andet, siger Sanne Bach Lauridsen, Redaktør på Helse.

Det er dog i højere grad på de mindre blade, at man har succes med en nyhed såsom produktlancering. Sanne Bach Lauridsen fortsætter:

- Alt bliver selvfølgelig gennemarbejdet efterfølgende, men det er da klart, at det er rart når man får en pressemeddelelse, der kan bruges næsten direkte i bladet. Så længe produktets navn ikke er nævnt tre gange i hver sætning.

Har du spørgsmål eller kommentarer til interviewrækken, er I meget velkomne til at kontakte os på kontakt@press2go.dk