+45 33 21 21 22

Nordvestnyt – Nordvestsjællands nyfødte dagblad

Der blev skrevet avishistorie i Nordvestsjælland, da det tidligere Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad blev sammenlagt til Nordvestsjællands nye dagblad Nordvestnyt i starten af september 2011. Dagbladet er kommet godt fra start, men opstår der problemer når samarbejdet mellem flere redaktioner skal koordineres, og hvad er fokus i denne opstartsfase?

Udfordringer og markedsføring

Mogens Flyvholm, redaktør og administrerende direktør for Medieselskabet Nordsjælland fortæller, at han ikke har registreret de store vanskeligheder ved sammenlægningen:

- Der er sådan set ikke sket det store i forhold til strukturen på Nordvestnyt efter fusionen. Før sammenlægningen var 80% af det nyhedsstof vi formidlede fælles. De sidste 3-4 år har vi kørt med fælles redaktionel ledelse.

Flyvholm påpeger dog, at en udfordring og dermed et fokus i opstartsfasen har været læsernes modtagelse af dagbladets nye identitet i form af layout og struktur. Som Flyvholm understreger:

- Er en avis meget kulturbærende, og når denne kultur ændres, og der dermed kommer noget nyt, sker der naturligvis en stor omvæltning.

I forhold til denne udfordring har Medieselskabet Nordsjælland benyttet sig af markedsføringskampagner i form af rabatordninger og tilbud til kulturelle oplevelser, der allerede har haft stor succes og dermed fået læserne til at tage godt imod det nye avisformat.

Husk hvem du sender til

Nordvestnyt er en del af det større A/S Medieselskab Nordsjælland, som også tæller netavisen Nordvestnyt.dk samt 6 distriktaviser/ugeaviser. Trods disse forskellige platforme betyder det ikke, at en pressemeddelelse til en af distriktaviserne således har relevans for dagbladet, fortæller Flyvholm:

- Der er stor forskel på ugeaviser og dagblade på det rent indholdsmæssige plan.

Som tidligere historier i interviewrækken har handlet om, er det vigtigt som afsender at kende sin modtager. Det er ikke nødvendigvis nyttigt at sende pressemeddelelser ud til et bredt udbud af medier for således at forvente at få omtale. Flyvholm fortsætter:

- Derfor skal man være opmærksom på at målrette pressemeddelelser noget mere – vi ønsker f.eks. ikke pressemeddelelser af produktmæssig karakter. Jeg vil foreslå kunderne, at de tænker over, hvad de vil opnå ved at sende den givne pressemeddelelse ud. Det handler ikke om at skyde med spredehagl, men om at skyde med riffel – det handler om at ramme plet, at være målrettet i forhold til, hvem pressemeddelelserne sendes til.

Som Flyvholm påpeger, er et vigtigt budskab i denne sammenhæng, at pressemeddelelser skal målrettes til de platforme, hvor det indholdsmæssige har relevans. En pressemeddelse er til for at få omtale i forskellige medier. Journalister og redaktører modtager uanede mængder af pressemeddelelser, som de skal sortere for at finde de aktuelle historier, som de ønsker at bringe i deres medie. Derfor er det afgørende at pressemeddelelserne for det første har en fængende overskrift, og dertil at indholdet i pressemeddelelsen har relevans og henvender sig til den tilsendte platform. Afslutningsvis foreslår Flyvholm:

- At kunderne bruger lidt ekstra tid på at finde de platforme, hvor man rent faktisk kan bruge pressemeddelelser til noget.

Læs mere om Nordvestnyt her

 

Del denne artikel